Fredag, 29 februar 2008 01:00

Åbenthus hos Red Rooster

Written by 
Rate this item
(1 Vote)

DSC_0156

Åben hus hos team Red Rooster.

Til vores nystartede hjemmeside skulle vi bruge lidt info omkring de forskellige teams.

Som sagt så gjort så vi skrev til dem vi havde på vores link liste og spurgte pænt om vi måtte låne info fra deres side til at fortælle lidt om hvem de forskellige var.

Torben fra red rooster teamet blev kontaktet og ikke lang tid gik der før der var svar tilbage som havde følgende ordlyd:

Hej Jan..

Det ser da ud til at blive en fornuftig og overskuelig side i har gang i..

Fint initiativ for øvrigt.

Fedt tænkte vi og gik i gang med research på deres side.. vi kiggede lidt billeder da vi endnu ikke har set pulleren til nogle stævner. Hmm det så jo meget spooky ud med de 12 rør og masser af røg og blev efterhånden klar over det var da vist ikke nogen standard maskine der lå deri.
Nå men siden havde en rubrik som hed historie, der kunne man jo starte med at søge input.

Begyndte på læsningen og fandt hurtig ud af at den måde Torben skriver på er temmelig fornøjelig, det blev alt sammen fortalt med et pift af både salt,peber og DIESEL.
På flere tidspunkter var jeg nødt til at stoppe og tørre øjnene DA JEG VAR VED AT DØ AF GRIN, specielt den måde de havde, på det tidspunkt, testet deres 7 liters Volvo motor, ved at trække en gammel mini bulldozer på en hjemmebygget bane. På dozeren blev Allan fra teamet plantet som i den forbindelse fik forkortet livet med ca. 10 år pga. støv røg og jord se filmen her
{snippet 224}

Nå men ikke andet besluttede jeg mig for der ikke skulle kortes eller klippes og fik lagt det hele på vores side med tilladelse fra Torben. Tak for det
I samme forbindelse blev vi gjort opmærksomme på der var åbent hus den 23. feb. Og blev flere gange spurgt om vi ikke kom forbi selvom de havde bange anelser om at der måske ville dukke 100 mand op.
Vi snakkede frem og tilbage om vi skulle tage derop og ja selvfølgelig en hyggetur og måske en kontakt eller 2 til et af de andre teams.
Så vi melde tilbage at vi kom.
Vi trillede tidlig hjemmefra for at nå det i god tid, der blev åbnet fra kl. 13 men allerede kl.12:40 holdt vi indkørslen, kunne godt se Torben havde haft travlt med at grave huset frem og gøre plads til de, måske 100 mennesker der sku komme. 

Vi trissede indenfor og hilste på dem som var der, Torben så glad ud han tænkte sikkert hvis vi kunne finde det så kan de andre også ha ha …

Vi kiggede os lidt omkring og blev enige om lige at smage de lokale pølser og få en sodavand inden det store rykind kom.
Inden længe faldt vi i snak med en fra teamet der hed Nicolai (Nico) og
det viste sig hurtigt at selvom han var ny i hønsegården, men dog gammel i sporten, var han godt inde i teknikken så vi fik en rundtur. Han startede med at fortælle lidt om motoren som er en imponerende svend på ikke mindre end 40 liter slagvolumen, det er det samme som det er samme motorvolumen som 20 Opel Vectra 2,0.
Denne maskine kører på diesel men findes også i benzin udgaver til den russiske flyindustri og er kendt fra flyet IL2 Sturmovik. Samme type er også at finde i russiske tanks.
I denne traktor startes motoren med trykluft der ved hjælp af sindrige rør bliver ledt rundt til cylindrene i tændings rækkefølge- smart.
Denne krabat af en maskine er meget holdbar standard og yder ca 1060 hk
Dette alt sammen med en ca. vægt på 7-800 kg får man faktisk en stærk men let motor. Og som vi fik og vide betyder vægten meget. Jo mindre dødvægt jo flere kilo har man og flytte med for at kunne placere dem så man får det optimale bid i banen.
Der er så optimeret en del på motoren med bla. ventil timing og finjustering samt optimering af flowet gennem motoren. Alt dette har hjulpet betydelig og effekten vides ikke men selve momentet ligger på ca. 6000 NM hvilket er enormt.

Denne kraft ledes videre til gearkasse og bagtøj ved hjælp af en speciel centrifugalkobling af mærket Crower. Denne kobling er udviklet af en amerikaner til dragracing og har vist sig at være meget effektiv, princippet er enkelt. Jo mere kraft der kommer på koblingen jo mere bider den sammen, vha. centrifugalkraft og giver kræfterne videre. Smart tænker man. MEN med den voldsomme kraft og moment i motoren viste det sig i løbet af sæsonen at den vred selve ramme på traktoren så meget at koblingen blev revet i stykker, da akslerne kom til at sidde 21mm skævt over for hinanden.. VILDT. Jeg spurgte til bagtøj og fik at vide det var standard Volvo 350 bagtøj da dette er meget kraftigt. Gearkassen, derimod var hjemmelavet og der var kun et originalt bakgear nede i det ene hjørne tilbage af den. Nico mente at pga. de meget specielle dæk ” Firestone Puller 2000” var rammen vredet, disse dæk er specialfremstillet og ydermere tilpasset til at gi det optimale grip i banen. Hvis dette bliver for godt så er det selvfølgelig noget der belaster materiel meget hårdt. Nico snakkede også om at nav-reduktioner nok var værd at overveje da dette flytter belastningen helt ud til hjulene og er nemmere og reparere end en vreden ramme.
Fik også en del og vide om diverse regler for opbygningen såsom bur og tip-bars der skal sørge for traktoren ikke stiger for højt til vejrs. Strømmen er bragt ned på et minimum for at undgå fejl i elektriske komponenter.{snippet 224}Jeg fik også en del og vide om det påkrævede nødstop der er sindrigt lavet. Hvis nødstop wiren bliver trukket, klapper der en plade ned ovenpå de 24 stk indsugningstragte (2 stk. Ø 80mm. Til hver cyl.) og kvæler hermed motoren, samtidig bliver dieselpumperne afskåret fra strøm så den ikke får noget og leve af.
Tanken er på små 20 liter som er ca. det forbrug der er pr træk. Dette giver ydermere vægt at flytte med.
Smøringen af motoren foregår ved hjælp af 70 liter olie i en beholder som bliver pumpet med rundt. Også kaldet tørsump smøring.

Jeg har kunnet se på forskellige videoer at den ryger temmelig meget når der lukkes op og mit spørgsmål er så om Torben kan se hvor han kører. Nico svarer at de har halveret brændstofmængden men sprøjter det til gengæld ind på den halve tid, fra de begyndte og så til nu og at der var et godt udsyn til banen midt gennem de to rækker med røg.

Vi var derefter en tur ovre og kigge på den smadrede kobling og den nye som de havde købt ved Bukke Bruse teamet der delvist laver dem selv. Imponerende stykke mekanik men kræver viden for at justere denne så den ikke smelter i første træk men stadig griber optimalt.

Torben blev bedt om at fortælle lidt til de fremmødte og i den anledning kom det frem at der var nye fælge bagtil på vej, disse er fremstillet i alu og vejer 28 kg stykket. Småting i forhold til dem der sidder på nu her. Selvom de 79 kg. De vejer er meget let for en stålfælg. Så var der dog mere vægt og spare. Sæsonen 2008 bliver uden turbo eller kompressor for at køre motoren til, desuden er der indkøbt andre bagdæk fra pulleren ”Big mama II” Firestone 10 ply DubbelCut, som skulle bide knap så voldsomt og derved opnå at ”kokken” kunne opnå mere omdrejninger og skåne materiellet en smule. Ydermere skal ventil timingen forbedres for at flytte det fulde moment til over 3000 omdrejninger. Hvor de på nuværende tidspunkt ligger på 1800 omdrejninger pga. det store bid i baghjulene.
Teamet håber på en stabil sæson uden de store problemer.

Alt i alt en rigtig hyggelig dag med masser af insider viden for os som normalt kun er med som tilskuere. Vi fik kaffe og kage og takkede farvel med håb om snarlig gensyn.

Tak for den varme velkomst og gode snak altid rart hvis man som os er teknisk nysgerrige og viden begærlige.
Vi ønsker Team Red Rooster & ”kokken” en go sæson i 2008 og håber at se nogle flotte træk.
Helst over de 100 M 

Read 449 times Last modified on Tirsdag, 01 marts 2011 13:43

Afstemning

Vil du gerne læse flere historier

Vil du køre med vores streamer

  • slideshow
  • slideshow
  • slideshow
  • slideshow
  • slideshow
  • slideshow
  • slideshow
  • slideshow
  • slideshow
  • slideshow
  • slideshow
  • slideshow
  • slideshow
  • slideshow
  • slideshow