Tractorpulling i Arnum
den 19. april 2008
Ja, så oprandt dagen endelig. Vi har også ventet på den med længsel, igen det at opleve støjen, røgen, livligheden osv. omkring sådan et stævne.
Men hold da op hvor har vi været nervøse for hvordan vejret ville blive til dagen, men men det blev jo bare godt: solskin og tørvejr. Man kunne måske nok have ønsket vinden havde lagt sig lidt, men man kan jo ikke få alt og vi var bare glade for tørvejret.
For alle os, der skulle hjælpe til ved stævnet gik dagen i gang ca. kl. 7.00, med lige at få de sidste ting på plads inden kørerne/publikum begyndte at komme.
Kørerne skulle være der inden kl. 9 og jeg skal love for der pludselig blev en livlig trafik ind til ryttergården.
Allerede ved halv ni tiden kom de første af publikum og det var bare dejligt at se.
Det var sådan at imellem halv ti og elleve, skulle DTP afholde prøvetræk og kl. elleve skulle det reelle stævne afholdes. Både Jan og jeg skulle først være i traileren til kl. elleve, så vi fik mulighed for at opleve prøvetrækket på tæt hold og få lidt billeder.
Må dog sige der var nogen af traktorerne der i prøvetrækket blev hårdt ramt og desværre ikke kunne forsætte til selve stævnet, så her var det hjem og arbejde så man kan blive klar til DM i Herning den 3. maj 2008.
Der var desværre ikke så stort et publikum fremmøde ved selve prøvetrækket, men jo tættere vi kom på selve stævnet voksede antallet godt og grundigt.
Selve stævnet forløb også godt, det blev sådan at efter hver klasse blev der overrakt de forskellige præmier og til nogle af klasserne var der bla. købt nogle store og flotte pokaler hjem.
{snippet 224}
Det var efter vores mening også en rigtig god slæde fra Tyskland, der var ankommet. Det virkede som om de bare havde styr på tingene og at det flød for dem.
Den Tyske slæde har lige fået godkendelsen på papir, så alle de nye ændringer der er lavet i forhold til sidste år og de nye regler der er kommet fra ETPC ang. sikkerhed for/med slæderne er overholdt.
Må også sige at børnene fik brugt børnetivoliet godt og grundigt, det var til stor glæde med de hoppeborge der var og selvfølgelig Is-vognen var heller ikke dum.
Tror dog også nok de voksne nød salget af pølser/øl/kaffe osv. for med den vind der var fra øst, var der nok nogen ovre ved teltet der havde en tør hals (støv/os).
Vi må sige, det var noget af en suveræn oplevelse igen at stå for traileren/opmåling, der blev på banen givet alt hvad det kunne trække, både med støj/røg/støv.
Alt i alt må vi sige det bare var en god dag og vi nød da også en fadøl, med velbehag, da det hele var slut kl. 16.30.
Håber også at alle I andre, publikum som kører/teams nød hele dagen.
Jan og Heidi